22-årig obduceres i dag

Mandag formiddag færdiggør politiet obduktionen af den 22-årige mand, der i weekenden blev fundet kvalt i Kobbelskov ved Rødvig på Stevns.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Obduktionen vil ifølge P4 Sjælland blive gennemført i løbet af formiddagen.

Politiet håber, at resultaterne derfra vil bringe dem tættere på en opklaring af sagen.

Den unge mand blev fundet liggende bag sin bil for enden af en skovvej. Han var kørt ud til skoven for at lufte sin hund, der sad inde i bilen.

Umiddelbart vurderer politiet, at det er sandsynligt, at han blev dræbt fredag aften.

Ifølge oplysninger til sn.dk skulle den 22-årige være dræbt ved, at han med en løkke om halsen var blevet trukket efter bilen.

Politiet vil fortsat gerne høre fra alle, der har opholdt sig ved Kobbelskov fra fredag eftermiddag og frem til lørdag eftermiddag. Det var på det tidspunkt, at den 22-årige mand blev fundet dræbt.


Nyhedsoverblik