22-årig i forvaring for voldtægter

Østre Landsret har stadfæstet en forvaringsdom for grove voldtægter i Haslev og på Vestamager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 22-årig mand blev tirsdag i Østre Landsret idømt tidsubestemt forvaring for en serie grove voldtægter.

Dermed stadfæster landsretten den dom, som manden, Louai Mohammed Seria, sidste år fik i Københavns Byret.

Da dommen i byretten faldt i juni sidste år, fik udsigten til at blive låst inde den unge mand til at flygte ud ad et vindue i retsbygningen. Han nåede dog kun få hundrede meter, før politiet indfangede ham og førte ham tilbage til retsbygningen.

Den 22-årige er dømt for to grove sexovergreb i 2010 i Haslev og på Vestamager. De fandt sted, mens han var på udgang fra fængslet, hvor han afsonede en tidligere dom for tre voldtægter.

Med tirsdagens dom har både byret og landsret vurderet, at mandens gentagelseskriminalitet gør ham så farlig, at han skal spærres inde på ubestemt tid.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik