21-årig anholdt efter dramatisk biljagt

Dramatisk biljagt endte, da beruset ung mand bakkede direkte ind i dør på patruljevogn. Betjent måtte springe for livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dramatisk biljagt var tirsdag aften ved at ende særdeles alvorligt for politiet.

En beruset 21-årig mand forsøgte nemlig at køre en politimand ned, netop som han var ved at stige ud af en patruljevogn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Forinden var gået en dramatisk biljagt i området nord for Nakskov i meget høj fart, hvor politiet til sidst valgte at køre den unge mand af vejen.

Han endte i en hæk og et antenneskab  - men da politiet standsede for at arrestere ham, bakkede han hurtigt tilbage, og påkørte en bildør, som en betjent netop var ved at stige ud af. Betjenten nåede dog at komme i sikkerhed i politibilen.

Flugtbilisten blev kort efter anholdt, og bliver nu sigtet for spirituskørsel og for vold mod politiet. Manden må endvidere ikke længere føre bil.


Nyhedsoverblik