Det vi har sammen

21-årig lå inde med 1,2 kilo amfetamin

Foto: TV ØST

Et tip førte tirsdag politiet til et hus i Slagelse. Her blev en 21-årig mand sigtet for at opbevare 1,2 kilo amfetamin.

Efter et tip kørte politiets specialpatrulje tirsdag eftermiddag til et hus i Slagelse. Klokken 13.20 ransagede betjentene huset, og her blev der fundet i alt 1.248,2 gram amfetamin.

Husets beboer, en 21-årig mand, blev anholdt og sigtet for salg af narkotika. Den 21-årige fremstilles formentlig i grundlovsforhør onsdag.

Kokainfund i centrum

Et andet sted i Slagelse centrum blev der også fundet stoffer. Klokken 11.40 var politiets specialpatrulje forbi en lejlighed i centrum. Her var en 24-årig mand fra Vemmelev i besiddelse af 14,2 gram kokain, som blev konfiskeret.

Den 24-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App