21-årig i fængsel for seks overfald

En mand fra Næstved er idømt ubetinget fængsel i et år og ni måneder for vold. Seks gange har han overfaldt personer i Næstved med slag og spark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En aggressiv 21-årig mand fra Næstved er blevet idømt fængsel i et år og ni måneder ved Retten i Næstved.

Straffen modtager han for seks voldssager, hvor han har overfaldet flere tilfældige personer med slag og spark. Det er blandt andet gået ud over en nyudklækket student, der var på vej hjem fra studenterfest.

Volden er begået i perioden 12. august 2010 til 28. oktober 2011. Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Den 21-årige overfaldt sine ofre sammen med skiftende medgerningsmænd. De blev idømt mindre straffe, og den 21-årige mand har anket dommen. 


Nyhedsoverblik