Det vi har sammen

200 udsatte mødes til bold i Vordingborg

Foto: TV ØST

Foto: TV ØST

1 af 2

Torsdag dyster 200 hjemløse og udsatte om at blive sjællandske mestre i gadefodbold i Vordingborg.

Torsdag den 23. maj lægger Slotstorvet i Vordingborg asfalt til de åbne sjællandske mesterskaber i gadefodbold for udsatte og hjemløse. Her dyster 22 hold fra hele landet om titlen som Sjællands bedste.

Mesterskabet arrangeres af Ombold, der afholder gadefodboldaktiviteter for særligt socialt udsatte i samarbejde det lokale værested Åndehullet og aktiveringsprojektet Skiftesporet. Det skriver Ombold i en pressemeddelelse.

Vordingborg rykker

Det er ingen tilfældighed, at Vordingborg blev valgt som vært for sjællandsmesterskabet.

- På meget kort tid har de lokale Vordingborgtrænere fra Åndehullet og Skiftesporet formået at få omkring 30 lokale udsatte til at spille fodbold ved vores ugentlige Ombold træninger og har derudover lige opstartet Danmarks første fodboldtræning for udsatte kvinder. Det er fantastisk, at Vordingborg kan få så mange udsatte mænd og kvinder til at spille fodbold, og det er en inspiration for alle os, der arbejder med at få særligt socialt udsatte til at dyrke idræt. Derfor er det fantastisk at kunne afholde sjællandsmesterskabet netop her, lyder det fra Frank Brodde, der er idrætskonsulent i Ombold.

Vordingborg stiller op med 3 hold, når mesterskaberne løber af stablen torsdag klokken 10.30. Stævnet varer indtil klokken 16. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App