Det vi har sammen

200 fartbilister snuppet

Foto: TV ØST

Over 200 bilister kan se frem til klip i kørekortet eller en bøde fra ordensmagten, efter at de onsdag blev snuppet for at køre for stærkt.

Knap hver 8. af de bilister, som politiet onsdag kontrollerede på udvalgte veje, kørte for stærkt.

De kan nu se frem til enten et klip i kørekortet eller en bøde.

Onsdag formiddag kontrollerede Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi bilister på Fuglsangvej ved Kettinge. Onsdag formiddag og eftermiddag var der kontrol på Byskovvej i Slagelse, mens den automatiske trafikkontrol målte bilister på Holbækvej i Slagelse og Stubbekøbingvej i Stubbekøbing onsdag aften.

Næsten 1500 bilister målt

I alt 1494 bilister blev kontrolleret, og heraf kørte 203 altså for stærkt. Den højeste fartovertrædelse, der blev målt, var på Stubbekøbingvej, hvor en bilist kørte 104 kilometer i timen på en strækning, hvor begrænsningen er 60 kilometer i timen.

22 bilister fik klip i kørekortet, mens 3 får en betinget frakendelse af kørekortet. Resten får bøder.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App