Det vi har sammen

2 mænd taget med 900 liter varm dieselolie

Foto: TV ØST

2 personer i en varevogn blev i nat anholdt. Politiet mener, at de stjal dieselolie fra havnen i Stubbekøbing.

Næsten 900 liter dieselolie.

Det var lasten på en varevogn, som politiet i nat standsede på torvet i Stubbekøbing. Vel at mærke dieselolie, som de 2 personer i førerhuset ikke kunne redegøre for, hvordan de var kommet i besiddelse af.

De 2 mænd blev derfor anholdt og sigtet for tyveri af dieselolie.  Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Dermed har politiet pågrebet endnu et hold dieseltyve i vores område, hvor det de seneste år har været et stigende problem.

Havde også stjålet nummerpladen

Der er tale om to mænd på 26 og 27 år, der begge kommer fra Nykøbing Falster.

Føreren af bilen blev desuden sigtet for nummerpladetyveri, da den enlige nummerplade på hans bil retteligt hører hjemme på et helt andet køretøj.

De 2 mænd blev løsladt igen efter endt afhøring, men kan se frem til et retsligt efterspil.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App