Det vi har sammen

195 valgsteder nedlagt

Foto: TV ØST

Mange valgsteder er nedlagt siden sidste valg, og det kan gå ud over stemmeprocenten, vurderer valgforsker.

195 valgsteder rundt omkring i landet er blevet nedlagt siden sidste valg. Alene i Holbæk kommune har man nedlagt godt hver tredje valgsted, så borgerne nu skal rejse længere for at stemme i morgen. Det skriver P4 Sjælland.

Ifølge Holbæks borgmester Søren Kjærsgard (V) er de nye digitale afstemningssteder en stor del af årsagen. Det har været den nødvendige pris for at skaffe pengene til det nye udstyr.

Men når nogle vælgere får længere til valgstedet, kan betyde lavere stemmeprocent. det vurderer Josef Bhattio, der er forsker i vælgeradfærd ved Københavns Universitet.

- Undersøgelser fra såvel udlandet som Danmark viser, at jo længere afstand har til valgstedet, jo mindre er deres tendens til at stemme, siger han.

Et af de steder, der nu mister sit valgsted er Landsbyen Kundby vest for Holbæk. Og borgerne er utilfredse med, at de skal køre knap fem kilometer for at stemme.

- For mit vedkommende betyder det at jeg skal med en bus om morgenen, og så skal jeg vente et par timer i Gislinge før jeg kan komme hjem igen, så jeg synes det er en dårlig idé, at de har lukket vores valgsted her, siger John Petersen fra Kundby.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App