19-årig i brandert pløjede bil ind i have

En 19-årig, beruset mand med én sko påstod at være blevet frarøvet sin bil, der derefter var forulykket. Politiet mener dog, forklaringen er en anden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidligt onsdag morgen blev politiet kontaktet. En 19-årig, lettere såret og spirituspåvirket mand iført én sko havde nemlig søgt hjælp i et privat hjem i Store Heddinge.

Manden fortalte politiet, at han var blevet frarøvet sin bil, og at røveren kort efter var forulykket og kørt ind i en have.

Sko i ulykkesbil passede

Politiet troede dog ikke på den unge mands forklaring. Og i den forulykkede bil på ulykkesstedet blev den unge mands sko fundet. Derfor blev den 19-årige fører fra Gørding anholdt, mistænkt for at have kørt spirituskørsel, og have forårsaget ulykken.

At ulykkesbilen samtidig var udstyret med stjålne nummerplader, bliver den 19-årige bilejer også er sigtet for.

Politiet arbejder til formiddag fortsat på at kortlægge den unge mands færden før uheldet.


Nyhedsoverblik