19-årig anholdt for knivdrab i Slagelse

Politiet har anholdt en 19-årig mand og sigtet ham for medvirken til drab på en 31-årig mand i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag aften blev en 19-årig mand anholdt. Han sigtes for medvirken til drab på en 31-årig mand.

Han bliver netop nu afhørt og torsdag afgøres det, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen mener med sikkerhed, at der er grundlag for at sigte den 19-årige for medvirken til drabet, og han fortæller desuden, at politiet nu er klar over, hvem de to andre medgerningsmænd er. Nu skal de blot findes, fortæller han.  

De vil ligeledes blive sigtet, så snart de anholdes.

Den 31-årige blev myrdet i sin lejlighed i Slagelse. Det skete ved 21-tiden tirsdag aften, efter at tre unge mænd var trængt ind i lejligheden, hvor de for øjnene af den dræbtes far stak en kniv i halsen på sønnen. Efter det brutale drab flygtede gerningsmændene.

 

 

 


Nyhedsoverblik