Det vi har sammen

18-årigt trafikoffer vil få hjerneskader

Foto: TV ØST

En ung mand fra Mørkøv svæver fortsat mellem liv og død efter weekendens ulykke ved Svinninge. Overlever han, må han leve med hjerneskader.

En 18-årig mand fra Mørkøv er stadig i yderste livsfare, efter en voldsom trafikulykke i weekenden, hvor en personbil kørte ind i ham i Svinninge. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST tirsdag morgen.

Ifølge politiet vurderer lægerne, at det lige nu kan gå begge veje – men håbet er, at den unge mand vil overleve ulykken.

Får nok hjerneskader

Men selvom han overlever, så vil han dog næppe være den samme igen efter ulykken.

Det skriver Ekstra Bladet, der har talt med mandens onkel.

Den unge mand må nemlig resten af sit liv kæmpe med hjerneskader i netop det område af hjernen, hvor personligheden sidder.

Er i kunstigt koma

Manden holdes i øjeblikket i kunstigt koma, og først når hjerneskaderne er under kontrol vil man se på  en række alvorlige og komplicerede knoglebrud, som han også har fået efter ulykken, skriver avisen.

2 personer i den modkørende bil, der forårsagede ulykken, omkom ved ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App