18-årig stukket ned i Sakskøbing

Foto: TV ØST

En 18-årig mand fra Sakskøbing blev stukket i brystet under et skænderi med en anden mand i Sakskøbing torsdag aften.

En 26-årig mand ventes at blive fremstillet i grundovsforhør fredag ved middagstid, efter at han torsdag aften ved 19-tiden stak den 18-årige i brystet med en kniv.

Ifølge politiet kender de to hinanden fra tidligere og havde formentlig et mellemværende, der skulle gøres op. Skænderiet mellem de to begyndte ud for Jernbanegade 2 i Sakskøbing og kulminerede, da den 26-årige trak en kniv og stak den 18-årige i brystet.

Den 18-årige er indlagt på sygehuset i Nykøbing Falster med en sammenklappet lunge, men er stabil og udenfor livsfare.   

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App