Det vi har sammen

18-årig fængslet for røveri i weekenden

Foto: TV ØST

En 18-årig mand er varetægtsfængslet for et overfald mod 2 mænd i weekenden. 2 andre gerningsmænd er fortsat på fri fod.

En 18-årig mand fra Slagelse blev søndag varetægtsfængslet frem til den 18. april i Retten i Næstved. Han er sigtet for røveri.

Røveriet skete lørdag morgen omkring klokken 6, hvor to 19-årige mænd, der var på vej hjem fra en bytur i Slagelse, blev overfaldet på Østerås.

Stadig 2 på fri fod

Her blev de slået og sparket og måtte udlevere mobiltelefoner og 2 ringe til gerningsmændene. Politiets efterforskning og vidneforklaringer førte frem til anholdelsen af den 18-årige søndag klokken 9.24 i en lejlighed i Slagelse.

Der var yderligere 2 gerningsmænd, som nu eftersøges af politiet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App