Det vi har sammen

17 borgmestre kæmper side om side

Foto: TV ØST

Der er 17 borgmestre i Region Sjælland. De er sjældent enige om ret meget - men det er de i dag. De vil have en milliard til sygehusvæsenet i regionen.

I et fælles brev klager alle Region Sjællands 17 borgmestre over, at regionen har fået bevilliget en milliard mindre til sygehusudvikling i forhold til, hvad befolkningstallet berettiger til.

- Jeg er tilfreds med, at vi står sammen og siger fra. Denne underfinansiering vil i yderste konsekvens koste menneskeliv. Det er både hospitalsvæsnet og den forebyggende indsats, der bliver ramt, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune til TV2 ØST.

De vil nu have sundhedsminister Bertel Haarder (V) til at give regionen sin retmæssige del af kagen.

- Regeringens beslutning vil betyde, at uligheden i sundhed for borgerne på Sjælland bliver endnu større fremover. Det er ikke i orden, skriver de i klagen.

Det har ikke været muligt at træffe sundhedsministeren for en kommentar til sagen. Han har dog tidligere sagt til TV2 ØST, at:

- Det har aldrig været meningen,at man bagefter skulle kunne komme og få endnu flere penge.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App