Det vi har sammen

17-årig solgte hash på legeplads

Foto: TV ØST

En 17-årig mand fra Næstved blev i går arresteret, efter han havde solgt hash på en legeplads i byen. Manden havde stort hash-lager i sit hjem.

En 17-årig mand er anholdt for at have solgt stoffer på en legeplads i Næstved onsdag eftermiddag.

Politiet fik et tip om mandens handel klokken 15.43, og rykkede straks ud til legepladsen for enden af Kærlighedsstien.

Den 17-årige forsøgte at stikke af, men blev løbet op af betjentene og anholdt.

På sig havde manden 1,2 gram hash.

Havde stort lager i sit hjem

Ved en efterfølgende ransagning af mandens hjem fandt politiet yderligere 100 gram hash og noget skunk.

Den 17-årige er nu anholdt og sigtet for handel med euforiserende stoffer.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App