17-årig pige truede sig til penge fra mænd

Hun var bare 17 år, da hun truede flere mænd til at give hende penge. I dag er hun 19 og tiltalt i en straffesag om bedrageri, afpresning og vidnetrusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En nu 19-årig kvinde fra Skibby er tiltalt for at true og afpresse flere mænd fra Næstved.

Det skriver Sjællandske.

I 2011, da hun var 17 år, sendte hun truende sms'er til mændene, hvor hun krævede penge. Hun udgav sig flere gange for at være sin egen kæreste og skrev blandt andet "Jeg har fundet af at du har været sammen med min dame. Det koster." og "Hvis ikke der ligger 300.000 kroner i postkassen på fredag kommer det til at koste mere."

"Solgte" hundehvalp

Den dengang 17-årige pige var angiveligt sammen med mænd for bagefter at kunne true sig til større pengebeløb, og det lykkedes da også i et tilfælde at få 86.000 kroner ud af en presset mand.

Kvinden er også tiltalt for at have truet et ægtepar, som hun på Den Blå Avis solgte en hundehvalp til. Selv om hun 2500 kroner for hvalpen, modtog parret aldrig hunden, og da pigen fandt ud af, at hun var meldt til politiet, skrev hun til dem, at hendes forlovede nok ikke blev glad for stikkere, skriver Sjællandske.

Den 19-årige kvinde er tiltalt for bedrageri, afpresning og vidnetrusler, og sagen skal for retten på tirsdag.


Nyhedsoverblik