Det vi har sammen

162 bilister taget i fartkontrol på motorvej

Foto: TV ØST

En kortvarig trafikkontrol ved vejarbejdet på Sydmotorvejen ved Sakskøbing blev dyr for fartglade bilister. 162 gik i fælden.

Selvom politiet er massivt tilstede ved det store vejarbejde på Sydmotorvejen ved Sakskøbing på Lolland, så har de fleste bilister stadig ikke lært lektien og sænket farten.

Man må køre 50 kilometer i timen forbi vejarbejdet, hvor der er opstillet store betonklodser på kørebanen, og hvor trafikken er indskrænket.

Derfor har politiet været massivt tilstede ved vejarbejdet, hvor tusindvis af bilister er blevet taget i at køre for stærkt.

Hver fjerde kørte for stærk

Trafikkontrollen fredag aften var da heller ingen undtagelse.

162 bilister ud af 650 kontrollerede kørte for stærkt.

Højeste hastighed på strækningen var 104 kilometer i timen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App