160 landmænd stævner staten for vandplaner

Mange landmænd og vandløbslav vil føre individuelle sager mod staten i protest mod de kommende vandplaner. Det skriver Dagbladet Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring 160 landmænd eller vandløbslav har stævnet staten for de kommende vandplaner, der skal sikre, at Danmark lever op til EU's regler om god vandkvalitet i åer, fjorde og søer. Det oplyser Kammeradvokaten, som er statens advokat, til Dagbladet Ringsted.

Strømmet ind med stævninger
Fristen for at sagsøge staten udløb ganske vist den 22. juni, men det er strømmet ind med stævninger de seneste uger.

Det skyldes, at en del landmænd eller ålav har sendt stævningen til den lokale byret eller Naturstyrelsen, som først derefter sender dem videre til Kammeradvokaten.

- Og der kan muligvis komme flere, oplyser advokat Anders Lotterup fra Kammeradvokatens kontor til bladet.

Store tab
Landmændene mener, de vil lide store tab som følge af vandplanerne, fordi der ikke længere skal skæres grøde i en række vandløb.

De individuelle sagsanlæg kommer oven i de to stævninger, som organisationerne Landbrug & Fødevarer samt Bæredygtigt Landbrug allerede har indsendt.

Selv om tallet er højt, er det alligevel et godt stykke fra de "mindst 345 stævninger", som Landbrugsavisen tidligere har regnet sig frem til, at landmændene ville indgive.

Uden fortilfælde
Miljøretsprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet er alligevel overrasket.

- Det lyder meget voldsomt og er, så vidt jeg ved, uden fortilfælde i dansk retshistorie, siger han til Dagbladet Ringsted.

Vandplanerne er en følge af EU's vandrammedirektiv, som Danmark tilsluttede sig allerede i år 2000. Det kræver "god økologisk tilstand" i både overfladevand og grundvand i 2015.

Landbrugets organisationer hævder imidlertid, at landmændene mister værdier for 75 milliarder kroner, og at 500.000 hektar landbrugsjord vil blive oversvømmet, fordi 5300 kilometer vandløb i fremtiden ikke længere skal vedligeholdes, det vil sige oprenses.

 /ritzau/


Nyhedsoverblik