16-årig truede betjente

En 16-årig dreng fra Sundby truede to betjente med, at han ”ville nakke dem”, efter hans venner var blevet standset på en knallert.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Patruljen havde standset knallerten kort efter midnat torsdag, da der sad tre personer på den, og fordi den samtidig kørte for stærkt.

Optrinnet trak flere af knallertpassagerernes venner til stedet - blandt andet den 16-årige, som var meget utilfreds med situationen.

Han ville ikke følge politiets anvisninger og råbte efter betjentene og truede med at ”nakke dem”.

Den 16-årige blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Nykøbing Falster.

To af de andre unge blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.


Nyhedsoverblik