16-årig stjal bil for øjnene af ejer

Foto: TV ØST

En kun 16-årig biltyv slog til mens bilens ejer var i gang med at skrabe ruderne fri for is.

Tyveriet skete på parkeringspladsen ved banegården i Næstved sent lørdag aften.

Den kvindelige bilist var ankommet med toget, og hun skulle videre i bil. Da der var frost på ruderne, startede hun først bilen, og derefter gik hun ud for at skrabe ruderne.

Mens hun var i gang med dette sprang en 16-årig dreng ind i bilen, og kørte afsted. Kvinden forsøgte at forhindre tyveriet ved at stikke armen ind af sidevinduet, men det fik den 16-årige til at true hende med en kniv.

Den 16-årige nåede dog ikke så langt. Ved Fønikskrydset i Næstved havde den urutinerede fører brændt koblingen af. Han blev senere anholdt af politiet.

00:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App