Søster til 16-årig pige tilfreds med løsning

16-årige Pernille Brogaard, der blev fundet i går, bor nu hos sine bedsteforældre indtil hun får en plads på et opholdssted for unge. Det er hendes søster godt tilfreds med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går vakte det stor glæde i Pernille Brogaards familie, da hun blev fundet hos en bekendt i Middelfart. I dag skulle familien og sagsbehandleren finde en løsning for den 16-årige pige, som ikke vil vende hjem til sin mor.

- Grunden til at hun ikke kommer hjem er, at min mor og Pernille ikke kan sammen. De har nogle problemer, der nok aldrig bliver løst, siger Tina Brogaard Andersen, søster til Pernille Brogaard.

Derfor bliver løsningen at hun i den første uges tid skal være hos sin farmor og farfar, og derefter flytter hun ud til et opholdssted for unge.

- Jeg synes at løsningen lige nu er okay. Hellere den løsning end ingenting. Det er godt, at de gør noget for Pernille, så det er jeg rigtig glad for, siger Tina Brogaard Andersen.

Pernille Brogaard forsvandt i fredags og har indtil i går været efterlyst. Hun har haft nogle psykiske problemer og familien frygtede, at hun ville begå selvmord. Næstved kommune har tidligere erkendt, at der ikke ghar været gjort nok for den kriseramte pige.

 


Nyhedsoverblik