16-årig overrasket af indbrudstyv

En 16-årig dreng, der var alene hjemme, fik sig en overraskelse, da en indbrudstyv forsøgte at komme ind gennem vinduet i hjemmet i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en 16-årig dreng, der var alene hjemme. Han hørte pludselig lyde fra et forsøg på indbrud i huset via et værelsesvindue. Uden at blive set listede drengen ind til naboen og alarmerede politiet.

Politiet kørte straks til stedet og anholdt en 24-årig mand fra Litauen, der netop var ved at kravle ud ad et vindue i huset. Den 24-årige anholdtes makker nåede at løbe fra stedet, og politiet fandt ham ikke under eftersøgningen med bl.a. politihunde. Det var en 35-40 årig mand, ca. 175 cm høj og iført grønlig jakke og grå hue.

Politiets jurister vil i løbet af formiddagen tage stilling til, om den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Roskilde.


Nyhedsoverblik