16-årig fra Odsherred bestjålet: Blev sparket ned bagfra

Natten til søndag blev en 16-årig dreng, der kommer fra Odsherred, udsat for både røveri og vold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En julefrokost endte ikke helt som forventet for en 16-årig dreng fra Odsherred.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var drengen var på vej hjem, da han omkring klokken et bemærkede, at en mand fulgte efter ham ned i tunellen ved Roskilde Station.

Ved udgangen sparkede manden ham ned bagfra, ligesom han fik tildelt et knytnæveslag på den ene kind. Efter overfaldet stak gerningsmanden af med drengens taske og forsvandt ind i en rød Toyota. Han beskrives som:

  • Udenlandsk af udseende
  • 175-180 centimeter høj
  • Bar en sort jakke

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger i sagen.


Nyhedsoverblik