1549 blitzet på motorvej

Mere end 1500 danskere står til at få en fartbøde, efter en fotovogn fra politiet anden dag i træk holdt øje med hastigheden ved vejarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er livsfarligt for vejarbejderne, hvis bilerne kører for stærkt.

Derfor er hastighedsbegrænsningen 80 kilometer i timen ved det store vejarbejde på Vestmotorvejen. Men alt for mange bilister giver speederen et ekstra tryk gennem vejarbejdet – og det kommer nu til at koste dem dyrt.

Bøde mere end tre gange i minuttet

En målevogn fra Politiet blitzede i går nemlig lystigt de fartgale bilister, der ikke kunne overholde hastighedsbegrænsningerne. Og det med en hastighed, så et traditionelt kamera næppe kunne følge med. Der blev nemlig blitzet i gennemsnit hvert 20. sekund i otte timer på strækningen.

Højeste hastighed på strækningen blev målt til 154 kilometer i timen.

Masser af bøder og klip i kortet

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Resultatet er, at hele 1549 bilister får en bøde efter aktionen. – og 232 kan se frem til at få et klip i deres kørekort.

Derudover står fem bilister til at miste deres kørekort betinget i en årrække, og samtidig skulle op til en kontrollerende køreprøve.

Det var anden dag i træk, at der på samme sted blev kontrolleret hastighed.


Nyhedsoverblik