Tusinder af arbejdspladser til Lolland

Foto: TV ØST

Bestyrelsen i Femern A/S ønsker, at produktionen af de store tunnel-elementer til Femern-forbindelsen skal finde sted i Rødbyhavn. Det betyder i alt 12.000 årsværk ekstra fordelt over de år, hvor tunnnelarbejdet foregår

De 5.000 ton tunge tunnel-elementer, som udgør den kommende Femern-forbindelse, skal støbes i Rødbyhavn på Lolland.

Leo Larsen, administrerende direktør i Femern A/S oplyste på et møde onsdag i Rødbyhavn, at virksomhedens bestyrelse peger på Rødbyhavn som det optimale produktionssted for de store, 217 meter lange tunnel-elementer.

Anbefalingen skal nu forelægges politikerne i forligskredsen bag Femern-forbindelsen

Rødbyhavn er ifølge Leo Larsen valgt fordi området opfylder alle kriterier:

Det opfylder således de tekniske krav om at der skal være et ledigt areal på op mod en million kvadratmeter og  der skal  være let adgang til tilstrækkelig vanddybde

Samtidig kender Femern A/S allerede miljøforholdene på Sydlolland, fordi man jo har undersøgt de lokale forhold nøje i forbindelse med de foretagne tunnel-undersøgelser

Og så betyder det også meget at produktionsstedet ligger tæt ved stedet, hvor rørene skal nedsænkes. Femern A/S har  ansvaret for at minimere de forskellige produktionsrisici og det gøres bla ved at sikre så korte transportveje som muligt, fortæller direktøren.

Den rene produktion af tunnelrørene  vil medføre 12.000 årsværk fordelt over årene, hvilket betyder beskæftigelse af ca et par tusind mand hvert år

Hertil kommer de marine arbejder, der vil beskæftige 4.500 årsværk og så skal der bruges 5.000 årsværk til landarbejderne i direkte forbindelse med tunnellen, hvortil kommer det store arbejde med de bagvedliggende anlæg som f.eks banedanmark skal stå for

Alt i alt beregner Femern A/S at der til de direkte arbejder i forbindelse med anlægget af den faste forbindelse skal bruges op mod 25.000 årsværk fordelt over årene

Det blev dog ved mødet onsdag understreget, at det vil være op til de enkelte entreprenører at afgøre hvor stor en del af denne arbejdskraft, der skal findes lokalt og hvor meget der skal tilføres fra andre steder i Europa. Men ifølge transportministeriet viser al erfaring, at lokale entreprenører ikke kommer til at kede sig.

 

Du kan læse hele indstillingen fra Femern A/S her

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App