Det vi har sammen

15-årig varetægtsfængslet efter hjemmerøveri

Foto: TV ØST

RETTET: En kun 15-årig dreng fra Sydsjælland er i dag blevet varetægtsfængslet efter et hjemmerøveri mod en 83-årig kvinde i Eggeslevmagle.

RETTELSE: Artiklen er den 31/7 rettet. Vi havde fejlagtigt skrevet, at der var 3 hjemmerøvere. Der var kun 2. Den 3. person er udelukkende sigtet for at køre i en stjålen bil.

En 15-årig dreng fra Dalmose blev i dag varetægtsfængslet frem til den 22. august, efter han har erkendt at have medvirket til et hjemmerøveri mod 83-årige Karen Hansen fra Eggeslevmagle ved Skælskør.

Røveriet fandt sted søndag aften, hvor 2 lokale drenge på 13 og 15 år truede Karen Hansen med en kniv, og derefter stjal hendes bil. De 2 og en dreng på 14 blev mandag anholdt i den stjålne bil, efter de i en kort biljagt havde forsøgt at undslippe politiet.

Utryghed i byen

TV2 Øst har i dag talt med flere naboer, der føler sig utrygge ved, at de 2 røvere formentlig har haft lokalkendskab. Men Karen Hansen selv håber nu blot på, at der bliver taget hånd om de unge.

- De unge mennesker ødelægger jo deres eget liv. Man skal jo selvfølgelig passe på, hvad man siger, men jeg mener ikke, at de drenge er opdraget ordentligt, siger Karen Hansen til TV2 Øst. 

En varetægtsfængslet - 2 andre er for unge

2 af de anholdte er under den kriminelle lavalder, og kan derfor ikke retsforfølges. De er i stedet blevet overdraget til Slagelse Kommune.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App