Det vi har sammen

148 kørte for stærkt ved Vordingborg

Foto: TV ØST

De nye stærekasser har fået meget opmærksomhed de sidste par uger, men de gode gamle målevogne er stadig i brug. I går gik 148 fartglade bilister i fælden ved Vordingborg.

Færdselspolitiets målevogn kontrollerende 535 trafikanter mandag kl. 8.00-9.35 på Københavnsvej i Vordingborg. Her er højst tilladte hastighed 60 km/t, og der blev optaget 42 fotos, hvilket resulterede i to klip. Den højest målte hastighed var 82 km/t.

Fra kl. 11.26-13.40 stod målevognen på Marienbergvej i Vordingborg, hvor man må køre 50 km/t. 375 trafikanter passerede, og der blev optaget fotos af 68 bilister. Den højest målte hastighed var 84 km/t, og der blev uddelt seks klip og en betinget frakendelse af kørekortet.

Kl. 15.50-19.00 blev trafikken på Københavnsvej i Udby kontrolleret. 434 trafikanter passerede målevognen, og selv om man må køre 80 km/t på stedet, blev der taget 21 fotos. Der blev uddelt fire klip og en betinget frakendelse, og den højest målte hastighed var på 136 km/t.

Samtidig stod en anden målevogn på Færgegaardsvej i Vordingborg. Kl. 16.31-18.31 blev 228 trafikanter kontrolleret, og 11 kørte for stærkt. Højst tillladte hastighed på stedet er 50 km/t, og den travleste bilist kørte 77 km/t.

Dagens målinger blev afsluttet på Marienbergvej kl. 19.49-20.49, hvor 58 trafikanter passerede målevognen. Seks kørte hurtigere end de tilladte 50 km/t; den højest målte hastighed var 69 km/t.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App