Midt- og Vestsjællands Politi mener, at det var en 14-årig dreng, som forleden krænkede en seksårig pige, der var på fisketur med sin morfar ved Munkholmbroen ved Holbæk.
Henvendelser fra offentligheden førte politiet frem til en 14-årig dreng fra Lejre Kommune, som fredag blev afhørt på politistationen i Roskilde.
Drengen erkender, at han onsdag mødte pigen, men han nægter at have rørt hende overhovedet.
Drengen er nu som følge af sin alder overgivet til de sociale myndigheder.
/ritzau/