14-årig chef i eget firma

14-årige Mie Louise Nielsen blev træt af at være afhængig af lommepenge fra sine forældre, så hun åbnede sit eget firma.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bare 14 år og chef i eget firma.

Den titel kan Mie Louise Nielsen fra Ringsted skrive på sit cv.

Sidste år startede hun sin egen webshop, og i år blev webbutikken millu.dk, hvor hun sælger ting som solbriller, smykker, ansigtsmasker og telefoncovers en realitet.

Noget bedre end slavejob

Ideen til at starte sin egen virksomhed fik hun, da hun gik med aviser.

- Det tog mig 6-7 timer, og jeg fik løn for 3 timer, så det kunne slet ikke betale sig, og jeg tænkte, at der måtte være en anden måde at få et job på i stedet for at være slave, siger hun, og så gik hun i gang med at udvikle sin egen forretning.

Siden da har hun læst bøger om søgeopdatering og markedsføring, og hun håber for lavor at få fart under de selvstændige vinger.

- Jeg vil bare gerne i gang med at tjene mine egne penge og styre min egen økonomi. Jeg kunne godt tænke mig at få en virksomhed ud af det med ansatte, og hvis det bliver stort, kunne man udvide den til millu.com, så den også er på engelsk, så man kunne bruge den i hele verden, siger den unge iværksætter.

Investerer pengene
Hvor meget Mie Louise Nielsen tjener er naturligvis en hemmelighed, men hun forsikrer om, at pengene ikke bare bliver brugt til fornøjelser.

Nej, de bliver investeret i forretningen, så hun kan udvikle den.


Nyhedsoverblik