13-årig pige fundet

13-årig fra Højby i Odsherred er blevet fundet i Odense.

Pigen forsvandt lørdag formiddag fra sit hjem i Odsherred.

I formiddags fik politiet så en opringning fra en mand i Odense, og han fortalte, at hun befandt sig i hans hjem.

Politiet fandt derefter pigen i god behold i mandens lejlighed.

- Vi kunne umiddelbart konstatere, at hun ikke har lidt overlast af nogen art, fortæller Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Pigen lider af ADHD, og hun nåede at være væk i to døgn, før hun her til formiddag blev fundet.

I går blev der blandt andet søgt efter hende i Køge, hvor hun angiveligt skulle have en kæreste, men hun dukkede altså op på Fyn.

- Hvordan hun er havnet i Odense, og hvorfor, ved vi ikke, men det vil vi undersøge, lyder det fra Carsten Andersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App