13-årig pige forsvundet

Foto: TV ØST

Midt- og Vestsjællands politi efterlyser en 13-årig pige, der har været forsvundet siden lørdag formiddag.

Pigen - Marie Louise Kristensen - kommer fra Troldager ved Højby i Odsherred. Hun har ADHD eller damp og beskrives meget umoden af sin alder. Ifølge politiet kan hun virke som en 8-årig.

Hun har ikke været forsvundet før, og hun har ikke nogen penge og muligvis heller ikke sin medicin med. Ifølge oplysninger til politiet har hun muligvis en kæreste i Køge, der hedder Mikkel, men hverken familie eller venner ved noget mere om drengen.

Pigen beskrives som

-150 cm høj og spinkel

-Mellemblond hår

-Hun har en hvid jakke, rødt halstørklæde, sorte joggingbukser og sorte støvler på.

Oplysninger om pigen til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 114

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App