13-årig pige forsvundet

Foto: TV ØST

Edika Selmer fra Falster forsvandt sidste fredag, da hun var med sin mor i biografen i København.

Mor og datter var sammen i Palads Biografen i København, da pigen pludselig forsvandt. Moderen Ed Pilangklang, der er født i Thailand, mener, at den 13-årige pige er forsvundet ud af biografens bagindgang. Hun frygter, at der kan være tale om kidnapning.

- Jeg er bange for at der er sket hende noget. Selom hun godt kan være væk en overnatning plejer hun at komme hjem. Hun har aldrig været væk så længe, fortæller Ed Pilangklang.

Edika Selmer bor normalt hos sin far i Sløsse på Falster. Politiet i Nykøbing Falster bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse og har efterlyst pigen.

- Det er altid alvorligt når et barn på 13 år går fra sine forældre. Men der er ingen tegn på at pigen vil gøre skade på sig selv eller at andre vil skade hende, fortæller vicepolitikommissær Søren Vægter fra politiet i Nykøbing Falster.

Politiet vil gerne høre fra folk, der mener, at de har set pigen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App