13-årig pige blev slået ned af skolekammerat

Først fik en handicappet dreng revet bukserne af, så blev en 13-årig pige slået til hun fik hjernerystelse. Pigens familie kritiserer skolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går kulminerede længere tids mobning på Firhøjsskolen i Følleslev med, at Jessica blev overfaldet og slået så hårdt i hovedet, at hun fik en mindre hjernerystelse.

- Der kom nogle piger ind i klassen og så begyndte den ene at slå mig i hovedet. Mobningen har stået på i hele 7. klasse.

Men Jessica har også selv været hård i munden mod sine skolekammerater.

- Vi har talt meget med Jessica om det, fordi vi ved, at hun også har været med på den galaj tidligere, siger hendes stedmor.

I sidste uge kom det frem, at en handicappet dreng fra Jessicas parallel-klasse blandt andet havde fået trukket bukserne af af en gruppe elever. Gennem længere tid har truslerne fløjet på kryds og tværs via mobiler og chat på nettet. Jessicas stedmor mener, at skolen har svigtet sit ansvar.

- Lærerne burde have ringet til os, når de så noget, siger Jessicas stedmor.

Hun har nu anmeldt overfaldet til politiet.


Nyhedsoverblik