Det vi har sammen

13-årig fundet i Holbæk

En 13-årig pige forsvandt fredag fra Husum. Søndag blev hun fundet i god behold i Holbæk.

Efter tre dage hjemmefra er Natascha Sølvborg Herbsleb genforenet med sin familie.

Det fortæller hendes far, Thomas Wendt, til BT. 

- Hun har det godt, og det er dejligt at se hende igen, udtalte han til bt.dk, kort tid efter han var blevet genforenet med sin datter.

Natascha Sølvborg Herbsleb havde brugt dagene i Holbæk.

Her var hun i selskab med to drenge. Faderen til de to blev opmærksom på, at hun var eftersøgt og kontaktede derefter den 13-årige piges moster, der havde efterlyst hende på Facebook.

Søndag aften fortalte den 13-årige pige sine forældre, hvorfor hun ikke har givet lyd fra sig:

- Hun har været i den tro, at alle var sure på hende, og at vi var glade for at være sluppet af med hende, fortalte Thomas Wendt til BT.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App