Redningskranse mangler

Efter drukneulykken i Odsherred efterspørger både øjenvidner og redningsarbejdere nu redningskranse ved søen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Baggrund:

Den 13-årige dreng, der søndag gik gennem isen på Højby Sø i Odsherred Kommune, var under isen i cirka 15 minutter, før han blev fundet af to redningsdykkere, der måtte bruge søgestave for at finde frem til drengen.

Efterfølgende blev drengen fløjet hele vejen til Århus Universitetshospital, hvor han blev lagt i såkaldt kunstig koma. Det vil sige, at kropstemperaturen holdes lav i håbet om, at drengens hjerne vil lide mindst mulig overlast.

Det var den metode, der også blev brugt i behandlingen af de efterskoleelever, der i sidste måned kæntrede i en dragebåd på Præstø Fjord.

Ulykken på Højby Sø skete søndag eftermiddag, da to 13-årige drenge vovede sig mellem 20 og 30 meter ud på den usikre is. Begge drenge gik gennem isen, men den ene fik reddet sig op igen og råbte på hjælp.

Politiet har endnu ikke fået en forklaring på, hvorfor de to drenge vovede sig ud på isen.

Redningskranse manglede

For Mikael Knudsen og hans familie blev en hyggelig gåtur med et forvandlet til en meget dramatisk tur.
To drenge gik gennem isen - og Mikael Knudsen hoppede selv i søen for at redde dem

Mikael Hansen var første mand på ulykkesstedet. Med fare for sit eget liv, gik han ud i det kolde vand i et forsøg på at finde den druknede dreng, men uden et reb var det en alt for risikabel affære:

Hvis jeg havde haft et reb kunne de andre måske have trukket mig op, hvis det også gik galt for mig, -siger Mikael Hansen.

Indsatsleder Paw Pedersen  fra Odsherred Brandvæsen, var på ulykkesstedet få minutter efter alarmen. Han bakker op om Mikael Hansens ønske om redningskranse ved søen:

En redningskrans eller en kasteline kunne have været rigtig god her, -siger Paw Pedersen.

Tryg-Fonden er klar til at levere redningskranse, -ganske gratis. Det kræver kun, at lodsejeren søger fonden. Den ide er Odsherreds borgmester Thomas Adelskov med på:

Det er en tragisk ulykke, og det giver naturligvis også anledning til at vi  vil tage fat i Skov og Naturstyrelsen,  som ejer Højby Sø, og taler med dem om muligheden for at sende en ansøgning afsted til Tryg-Fonden,  så vi kan få redningskransde op ved Højby Sø, - siger Odsherreds borgmester Thomas Adelskov i dag til TV2ØST.

Det var både farligt og meget svært for øjenvidner at hjælpe de to drenge, der i går gik gennem isen på Højby Sø.
Der er nemlig ikke nogen redningskranse ved søbredden.

Mn hvad gør man så egentlig, hvis man enten skal redde sig selv eller et andet menneske, der er faldet igennem isen.
Vi har sendt vores reporter ud til nogen, der er eksperter i den slags:

 

 


Nyhedsoverblik