Det vi har sammen

13-årig dreng i livsfare

Foto: TV ØST

En 13-årig dreng er søndag aften i livsfare efter han faldt gennem isen der dækker Højby Sø i Odsherred

 

To drenge på 13 år var dumdristige, da de søndag eftermiddag gik langt ud på isen på en sø i Odsherred.

Begge faldt i, men kun den ene kunne selv redde sig op igen.

Med søgestave fandt redningsdykkere hans kammerat, og han blev hurtigt fløjet til Aarhus Universitetshospital, oplyser politiet.

Drengens tilstand betegnes som kritisk. Han skønnes at have været under isen i cirka 15 minutter, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den anden dreng var kold og våd.

De to drenge var cirka 20-30 meter ude på søen, da det blev klart, at isen ikke længere kunne bære dem.

Det var naboer, som slog alarm ved at ringe 112, og det lokale redningsberedskab var hurtigt fremme.

Isen på søen er "meget tynd og usikker", lyder bedømmelsen fra politiets indsatsleder på ulykkesstedet.

00:33 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?