Det vi har sammen

12-årig hædret af politiet

Foto: TV ØST

Tippie Holmberg fra Store Heddinge blev i dag hædret af Midt- og Vestsjællands Politi. I januar reddede hun sin far, storesøster og sig selv.

Man kan godt være en helt, selvom man kun er 12 år.

Tippie Holmberg fra Store Heddinge blev i dag hædret, fordi hun i januar trak håndbremsen i sin fars bil, efter at han blev alvorligt syg og mistede bevidstheden, mens de kørte bil.

- Vi havde ramt en lastbil eller et hus, hvis jeg ikke havde trukket op i håndbremsen, fortæller Tippie Holmberg.

I dag fik hun et varmt tak og 1.000 kroner i dusør af Midt- og Vestsjællands Politi. I alt fik 17 personer et tak i dag.

For Tippie Holmberg er det vigtigste, at hun stadig har sin far.

- Han har jo været verdens bedste far.

02:08 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App