118.000 kroner i bøder

Politiet kontrollerede tirsdag lastbiler ved Farøbroerne. Det blev til 15 overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne, som blev til bøder på i alt 118.000 kr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Betjente fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter var i dag taget ned til Farøbroerne for at kontrollere lastbiler. Her blev de assisteret af betjente fra Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi.

Kontrollen var først og fremmest henvendt mod udenlandsregistrerede lastbiler. De blev kontrolleret for, om de overholder reglerne om cabotagekørsel.

Udenlandsregistrerede lastbiler må kun køre tre ture i det land, de læsser deres fragt af i. Og det skal være inden for syv dage. Nogle lastbiler vælger at køre piratkørsel ved lige at krydse grænsen og køre ind i landet igen, men det er ulovligt.

Ingen af de udenlandske lastbiler, der blev stoppet i dag, havde brudt cabotagereglerne. Tilgengæld havde i alt 15 lastbiler brudt køre- og hviletidsreglerne. Det resulterede i bøder på samlet 118.000 kroner.

Tre lastbiler blev taget for at overhale, hvor det ikke var tilladt og det fik de et klip i kørekortet for.

I morgen vil politiet igen kontrollere lastbiler. Du kan læse mere om reglerne i forhold til cabotagekørsel her.

 

 

 


Nyhedsoverblik