111 bilister havde valgt den forkerte dag at overtræde færdselsloven, da de torsdag gik i politiets fartkontrol.
Politiet havde først sat den automatisk fartkontrol op på Ny Vordingborgvej i Kalvehave tidligt torsdag morgen. Fra halv ni-tiden stod kontrollen på Næstvedvej i Vordingborg.
I alt kørte 729 bilister forbi fartkontrollen.
Hver syvende trykkede for hårdt på speederen.
Det mest grælle tilfælde var en bilist, der kørte 111 kilometer i timen på Ny Vordingborgvej - her var den tilladte hastighed 50 km/t.