11-årig død på fodboldlejr

Foto: TV ØST

En 11-årig dreng fra Nordvestsjælland mistede lørdag eftermiddag livet, da han fik hovedet i klemme under en bom. Drengen var på fodboldlejr på Fyn.

En ulykke med en jernbom kostede lørdag eftermiddag en 11-årig dreng fra Nordvestsjælland livet. Drengen deltog i en fodboldskole i Søndersø.

Ulykken skete, da 3-4 unge legede på en vejbom af galvaniseret jern. Bommen kunne ikke bære vægten af de unge og knækkede, hvorved den 11-årige fik hovedet i klemme under den. Det fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Lars Christian Thede.

Drengens pårørende er underrettet.

I alt deltager omkring 1200 unge mellem otte og 17 år i lejren, der fortsætter som planlagt efter dødsfaldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App