Nyheder fra din hverdag

100.000 i dusør i våbenkup

Foto: TV ØST

Forsvaret udlover nu 100.000 kr. i dusør for oplysninger, der kan føre til de godt 100 våben, der fortsat mangler fra røveriet mod Antvorskov Kaserne.

Det danske forsvar savner i den grad de våben, der blev røvet ved danmarkshistoriens største våbenkup mod Antvorskov Kaserne i Slagelse den 4. januar.

Savnet er så stort, at forsvaret nu udlover en dusør på 100.000 kr. for oplysninger, der kan føre til de stjålne våben.

Politiet har fundet cirka halvdelen af de godt 200 våben, der forsvandt fra kasernen, da maskerede røvere slog til og holdt vagterne i skak, mens våbnene blev lastet og kørt bort. Seks mænd er anholdt for røveriet, den seneste - en 26-årig sergent - blev anholdt i Kosovo i midten af februar.

Siden da har politiet ingen gennembrud haft i sagen, og derfor håber forsvaret, at de 100.000 kr. kan være med til at sætte nyt skub i opklaringen.

Her kan du se TV2 ØSTs dækning af sagen tilbage i januar:
Våbenrøveri på Antvorskov Kaserne

Tip os Har du et godt tip?