100.000 danskere skal holde jul alene

Mens de fleste af os skal fejre juleaften med familien, må 100.000 dansker fejre højtiden alene. Og det kan være ensomt. Men i Vordingborg, åbner et cateringfirma dørene for dem, der er alene den 24. december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Mere end 100.000 danskere skal i år sidde alene juleaften, viser en undersøgelse foretaget for Kristeligt Dagblad. Bent Erik Rasmussen fra Vordingborg, er en af dem, der sidste jul var alene og i stedet for julemiddag, nøjedes med en rugbrødsmad til aften.

- Det er jo kedeligt, når man ved, at alle andre får andesteg og flæskesteg. Så kommer man nemt til at tænke på alle de andre, der hygger sig, siger Bent Erik Rasmussen.

Men i år er julen reddet for Bent Erik Rasmussen. Sammen med i hvert fald 35 andre, skal han til juleaften i gildesalen hos cateringfirmaet Den Skarpe Kniv i Vordingborg. De åbner døren for en festlig aften med blandt andet julemad, sang og dans om træet. Aftenen er for dem, der ikke har råd til at holde jul, og dem, der skal sidde alene i julen.

Der er stadig mulighed for at flere tilmeldinger. Tilmelding kan foretages på tlf.: 30 46 12 76.

 

 


Nyhedsoverblik