Det vi har sammen

1.000 ledige står til at miste dagpengene

Foto: TV ØST

Op mod 1.000 arbejdsløse i Nordvestsjælland står til at miste deres dagpenge efter 1. januar, viser tal fra FOA, HK, Metal og 3F. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Nytåret er skæringsdatoen for nedsættelsen af dagpengeperioden fra fire til to år, som blev vedtaget af VK-regeringen med støtte fra De Radikale, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Situationen betegnes enslydende som »katastrofal« af de lokale fagforeninger.

Ikke berettiget til kontanthjælp
Det bekymrer især de faglige organisationer, at mange ledige ikke vil være berettiget til kontanthjælp, når dagpengeperioden udløber. Forsørgerpligten betyder, at kontanthjælp ofte er helt udelukket, hvis ægtefællen er i job. Det samme gælder blandt andet, hvis man har en formue på 10.000 kroner, en bil, en kapitalpension eller mulighed for at tage lån i sin bolig.

- Mange vil stå helt uden indtægter. For bare to dage siden havde jeg en granvoksen mand siddende grædende her på mit kontor, siger faglig næstformand i 3F Holbæk-Odsherred, Morten Kristiansen, til Nordvestnyt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App