100 sjællændere til EM i fjerkræ

Ti hold fra Region Sjælland deltager i disse dage i EM for fjerkræ i Tyskland – 100 mennesker er rejst med de deltagne høns og duer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nerverne er uden på tøjet, og forventningerne høje, når de danske hold i de kommende dage deltager i EM i fjerkræ, der afholdes i Leipzig i Tyskland.

Her kæmper racerene høns og duer mod hinanden i en række konkurrencer.

Deltager for 4. gang

Fra Danmark er det Danmarks Fjerkræavlerforening, hvis medlemmer deltager i legene.

Blandt dem er Tommy Andersen fra Stevns, der deltager for 4. gang.

For ham startede arbejdet med at forberede en gruppe sorte silkehøns med skæg allerede for snart et år siden, hvor 60 kyllinger blev gjort klar.

- Jeg endte med at udvælge 2 haner og 3 høner til konkurrencen. De har tidligere været udstillet et par gange i lokalområdet med gode resultater, fortæller Tommy Andersen.

Konkurrencen afholdes nu

Konkurrencen afholdes fra onsdag i denne uge, men de seneste uger har det været hårdt arbejde at gøre hønsene klar.

- Dyrene er vasket og kontrolleret flere gange, og har stået inde i varmen, og i går mandag startede deres tur til Leipzig, fortæller han.


Nyhedsoverblik