Det vi har sammen

100 procents støtte til bankovertagelse

Foto: TV ØST

Repræsentantskabet i Kongsted Sparekasse har enstemmigt besluttet at lade sig fusionere med Møns Bank.

Det er en rigtig, rigtig god ide at lade Kongsted Sparekasse blive en del af Møns Bank.

Det mener repræsentantskabet i Kongsted Sparekasse tilsyneladende – i hvert fald tilsluttede de sig i weekenden med enstemmighed forslaget om, at lade sparekassen opsluge af Møns Bank. 23 ud af 27 medlemmer af repræsentantskabet deltog i afstemningen.

Det oplyser banken i en pressemeddelelse.

Dermed står det klart, at Kongsted Sparekasse fra 1. maj bliver en del af Møns Bank.

Vemodigt, at sparekassen ikke fortsætter

- Det er naturligvis vemodigt, at sparekassens mangeårige virke slutter i nær fremtid, men når tiden var kommet til, at det var det eneste rigtige, så har vi i bestyrelsen lagt vægt på, at overdragelsen blev til Møns Bank, siger sparekassens formand Arne Skovby.

I den kommende tid vil Kongsted Sparekasse og Møns Bank arbejde med den tekniske håndtering af sammenlægningen. Målet er, at sparekassens kunder efter sammenlægningen kan fortsætte med samme kontonumre, netbank samt betalings- og kreditkort som i dag.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App