Det vi har sammen

10 års fængsel til metamfetaminsmugler

Foto: TV ØST

10 års fængsel og udvisning af Danmark fik en litauer for at smugle 14,5 kilo af det farlige stof metamfetamin over grænsen ved Gedser.

Der er faldet dom i en af de første sager om indsmugling af metamfetamin i Danmark. Ved retten i Nykøbing blev en litauer dømt for at have indsmuglet 14,5 kilo metamfetamin. Et stof, der er 7-8 gange stærkere end den mere almindelige amfetamin.

Stoffet blev fundet i hulrummet på mandens bil ved en razzia ved grænsen ved Gedser den 10. april, og det koster altså nu litaueren en straf på 10 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig. Den 38-årige narkodømte nægter ethvert kendskab til stoffet.

For politiet i Danmarks vedkommende, ser man mere og mere af det stærke stof.

- Vi har haft et godt samarbejde med politiet i Litauen, Norge og Sverige, som har oplevet lignende indsmuglinger af metamfetamin. Stoffet er forholdsvis nyt i Danmark, men desværre kommer vi højst sandsynligt til at se mere til det, fortæller efterforskningsleder politikommissær Peter Damgaard om metamfetaminen, der er stærkt vanedannende og kan medføre alvorlige lunge- og nyreskader.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App