Det vi har sammen

10-årig finder håndgranat i Rødby

Foto: TV ØST

Hærens ammunitionsrydningstjeneste er på vej til Rødby, hvor en 10-årig dreng har fundet en håndgranat-lignende genstand.

Fredag kort efter middag fik politiet en anmeldelse om, at en dreng havde fundet en håndgranat-lignende genstand på Lindevang i Rødby.

Hærens ammunitionsryddere (EOD) er på vej til adressen, fortæller den vagthavende hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

- Ammunitionstjenesten kan ikke sige, at den ikke er farlig. Så derfor kører de ned og henter den, siger Ehm Christensen.

Det er en 10-årig dreng, der har fundet genstanden ved ejendommen. Det fortæller hans far, Ole Carlsen, som TV2 ØST har talt med.

- Han fandt den bag en transformer tæt på vores grund, og han tog den så med ind, siger han.

Hærens ammunitionsryddere vil efter planen ankomme til Rødby ved 15-tiden.

TV2 ØST følger sagen.

01:51 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App