Det vi har sammen

1 million kroner til legeplads på behandlingshjem

Foto: TV ØST

Børnene på behandlingshjemmet på Nebs Møllegård i Jystrup får snart en ny legeplads. A.P Møller fonden har netop doneret 1 million kroner til formålet.

Børn på behandlingshjemmet på Nebs Møllegård i Jystrup kan godt begynde at glæde sig. A.P. Møller Fonden har nemlig doneret ikke mindre end 1 million kroner til en udfordrende legeplads med tilhørende multibane til hjemmet, der behandler tidligt skadede børn. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Børnene måtte for halvandet år siden vinke farvel til den selvbyggede og populære legeplads fra 1980'erne, fordi den ikke var lovlig i sikkerhedsmæssig forstand.

Klatreudfordringer og faldunderlag

Men nu erstattes den altså af en ny med masser af klatre-udfordringer og faldunderlag, men ingen grimme vinkler, som hættesnore kan sætte sig fast i.

- Alle børn og medarbejdere på Nebs Møllegard er så taknemmelige. Vi er meget, meget glade, uden denne håndsrækning havde vi ikke fået en tilsvarende legeplads, siger leder af behandlingshjemmet Tony Rytter.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App