Zornig-dom udsat til torsdag

Lisbeth Zornig Andersen, da hun blev dømt for menneskesmugling.

Lisbeth Zornig Andersen må vente en dag på at få dommen i retssagen om menneskesmugling mod hende.

Dommerne udbad sig betænkningstid – og derfor blev ankesagen ved Østre Landsret mod Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm for menneskesmugling ikke afgjort onsdag som planlagt.

- Efter proceduren og det formelle var overstået, så valgte dommerne at udsætte domsafsigelsen til torsdag middag. Og jeg tænker, at det er et godt tegn. I byretten tog den afgørelse kun 20 minutter, siger Lisbeth Zornig Andersen til TV ØST.

Dømt som menneskesmugler

Lisbeth Zornig Andersen og Mikael Lindholm danner par, og er ved Retten i Nykøbing Falster tidligere blevet dømt til at betale en bøde på 22.500 kroner hver for at have kørt en syrisk familie fra Rødbyhavn til Kastrup i de kaotiske dage i september 2015, da flygtninge i store tal ankom til Danmark.

- Jeg synes, at det er gået godt under retshandlingen i dag. Sagen er blevet behandlet fint, og jeg synes at det hele har været noget mere nuanceret end i byretten, siger Lisbeth Zornig Andersen. Hun venter selv at blive frikendt ved sagen – blandt andet på grund af en lignende dom i Århus, der frifinder borgerne for at hjælpe flygtninge på vej.

Lisbeth Zornig Andersen er tidligere formand for børnerådet, og arbejder til hverdag med at sætte fokus på udsatte danskere.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App